Nye farver!

Fastelavn i perler

Indeholder reklame for Panduro Hobby


Fastelavn er bare smadder hyggeligt! Herhjemme elsker børnene ihvertfald at slå katten af tønden, og blive klædt sejt eller fint ud.

Jeg har forberedt lidt forskelligt fastelavnspynt til jer, som jeg de næste par dage kommer til at vise frem.

Jeg ligger som altid vægt på, at mønstrene også skal kunne laves af børnene selv, så det er holdt i en overskuelig størrelse.

26454c63-8c27-4b5c-8e78-0bcea63371cf

Kattekonge og kattedronning

Frem med perlerne og lav jeres helt egne kroner til de seje konger og dronninger.

Mønstret kan varieres fuldstændig som man har lyst til, og pyntes med glimmer, sten og palietter – alt hvad du har i Krea-skuffen kan bruges.

a6b06a1f-0055-416a-9924-9462b95e05d6


Fun fact!

At slå katten af tønden skulle engang tages helt bogstaveligt. Det er ikke mere end 100 år siden, at man stadig kunne finde på at bruge en ægte, levende kat i tønden. Det skyldtes, at man mente, at katten var ondskaben selv og derfor skulle jages ud af byen. Med ondt skal ondt fordrives, sagde man og slog løs på tønden enten til fods eller til hest.

Skikken med at gøre det til hest praktiseres enkelte steder stadig – dog uden kat i tønden. Desværre også uden den skattefritagelse, der blev tildelt den heldige vinder i det kommende år, som traditionen foreskrev for engang.Skikken menes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II hentede hertil i 1500-tallet. I Holland er skikken for længst væk, og i dag findes den kun i Danmark og de dele af Skåne, der engang var dansk.

kilde – kristendom.dk


742ec144-49cd-4c0f-bbef-6fa418840afa

Sådan gør du

• Du skal bruge 3 kvadratiske plader, som klikkes sammen på langs.

• Lav din krone som du ønsker den, og stryg godt på begge sider.

• Fold kronens ender ind mod hinanden, så formen nu danner den runde krone. (Enderne behøver ikke være klikket helt ind i hinanden endnu)

• Hold kronen under koldt vand, så den stivner og får den ønskede form. (Pas på fingrene – perlerne er meget varme)

• Når kronen er kold og tør klikkes enderne ind i hinanden. (Holder det ikke sammen, er kronen måske bøjet skævt, her vil det hjælpe at give en klat lim med en limpistol)

• På dronningens krone ser det ekstra fint ud lige at give spidserne et buk, inden den holdes under vandet.

• Jeg har dekoreret mine kroner med glimmertape fra Panduro. Du kan også pensle med hobbylim og drysse løst glimmer på – giv den gas! I Panduro har jeg også fundet eleastiksnor, som er bundet fast igennem en perle i beggesider af kronen.

5b88bda1-e53c-4735-9c6c-1410dace5680

0ae59965-2be9-4376-864a-96475adebf42

Se evt. også prinsessekronen jeg lavede for et par år siden HER

Rigtig god fornøjelse, og rigtig god fastelavnsfest!

❤️

72a7127d-9a10-4d79-810d-8afd70cc978e

bf6f6716-b7cf-4b95-967a-f5468f549adb


Husk der er mange flere idéer og billeder på min Instagram & Facebookside, som du er velkommen til at følge med på – tryk blot på billedet for at komme videre..

image2

image1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Spørg løs hvis du har spørgsmål

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye farver!