Er du medlem af Perleklubben kan du logge ind her
Weekendens projekt blev en anelse større en planlagt, men det er jo virkelig hyggeligt at fordybe sig i perlerne, og så får man jo et rigtig flot resultat ud at det!
Jeg er selvfølgelig blevet inspireret af den ‘Corona-tid’ vi er i lige pt, så derfor er jordkloden omgivet af små hjerter i regnbuens farver.
Jordkloden laves på 16 plader, men fylder dem ikke helt ud, så du har god plads.
De små hjerter kan laves på en kvadratisk plade, dertil bruger du blot de farver du synes passer sammen rundt om jordkloden.
Farverne deler op i hav og land. Den lyse del af havet er Azur blå 207-49.
Den mørke del af havet er Mørk blå 207-09.
Den mørke del af landjorden er Mørk grøn 207-10, den tynde kant rundt om er Petrol Blå 207-83.
Den lyse del af landjorden er Lys grøn 207-11, og den tynde kan rundt om er Pastel blå 207-46.
Rigtig god perlelyst! ❤️
Har du spørgsmål til bøgerne, eller har du spørgsmål til en bestilling du allerede har lavet, så kontakt mig på: perlerier@anjatakacs.dk
Ønsker du et samarbejde, eller er du forhandler og ønsker at have perlebøgerne i din butik, så skriv endelig.