Er du medlem af Perleklubben kan du logge ind her

kr. 0.00 0
Kurv

Ingen varer i kurven.

kr. 0.00 0
Kurv

Ingen varer i kurven.

Juletræsstjerne – i perler!

14. december 2023

Juletræet med sin pynt – skal selvfølgelig have den smukkeste juletræsstjerne.

..og nu kan du selv lave den fineste af slagsen!

Indeholder reklame for Panduro

Den er designet med udgangspunkt i julestjerne blomsten, hvor den med sine forskellige lag ligner en stor strålende blomst.

Det skal du bruge

Hvis du ønsker din julestjerne skal drysses med guldglimmer, så skal du bruge en brunlig perlefarve – jeg har brugt lys nougat 207-75 til denne.

Vil du derimod gerne have den drysset med sølv, vil jeg anbefale du bruger lys grå 207-71, eller Kit 207-77.

Udover perler skal du bruge

Spraylim eller hobbylim

glimmer i valgfri farve

limpistol

Sådan gør du

Lav alle mønstrene til at begynde med, du skal ende ud med 17 dele i alt.

Den midterste største del kan vi kalde ‘kernen’, og den laves på 4 kvadratiske plader der klikkes sammen til én stor kvadrat.

Kernen skal du lave 1STK af.

Midterdel og lille yderdel.

Der skal bruges 8STK af hver.

 

De andre dele (midterdele og yderdele) laves også på kvadratiske plader, og dem skal du også bruge kvadratiske plader til.

• Kernen stryges først og ligges i pres under et spækbræt.

• Derefter stryges midter delene godt på begge sider, hvorefter de skal have et buk så det bøjer, og midten presses en smule ud med et buk også – hold dem under koldt vand, så stivner de med det samme.

• De mindste 8 dele stryges også på begge sider og bukkes – hold dem igen under koldt vand, så stivner de med det samme.

Sådan samles juletræsstjernen

Inden du limer alle delene sammen, skal der drysses godt med glimmer.

Kernen skal have glimmer på begge sider. Midterdelene, samt de små yderdele skal kune drysses på forsiden.

Når limen er helt tør, drysser du det overskydende glimmer forsigtigt af, og kan derefter begynde, at lime delene sammen.

• Lig kernen fladt ned og lim 4 midterdele fadt fra midten og ud, så ‘bladene’ sidder modsat kernens blade.

• Derefter limer du de små yderdele på, i midten ovenpå midterdelene, dem limer du på så bladene igen er modsat, de vil derfor have samme retning som kernens blade.

• Når dem første side er tør, limer du den anden side på præcis samme måde, du skal dog passe på der ikke presses for meget, da kernen jo denne gang ikke kan ligges fladt ned pga delene der er limet på den anden side.

• Når begge sider er limet på, limer du bagsiderne sammen på de 8 midterdele, sådan at du limer dem sammen de 8 steder hvor bagsiderne mødes. (To steder på hver del)

Din juletræsstjerne er nu færdig og klar til at blive sat på træet.

Juletræsstjernen var lige til at sætte på toppen herhjemme hos os, men ingen træer er ens, så hvis påsætningen driller, kan den sættes fast med ståltråd, som vikles omkring nogen af delene og omkring toppen af træet.

Rigtig god fornøjelse, & rigtig dejlig jul! ❤️

 

 

 

Kan du ikke vente?
så snup en e-bog, & få den sendt til din mail med det samme!
Mine mini e-bøger her på webshoppen er delt op i mindre kategorier, så du i hver e-bog får mellem 8-10 perlemønstre du straks kan gå igang med!
Kontakt

Har du spørgsmål til bøgerne, eller har du spørgsmål til en bestilling du allerede har lavet, så kontakt mig på: perlerier@anjatakacs.dk

Ønsker du et samarbejde, eller er du forhandler og ønsker at have perlebøgerne i din butik, så skriv endelig.

©Krea By Anja Takacs – Alle rettigheder forbeholdt. CVR: 38548050