Nu blev den endelig færdig eller rettere, nu fik jeg endelig tid til at kaste mig over næste stjernetegn.
Kæmpe tak for jeres tålmodighed! I er virkelig mange der har spurgt efter lige netop denne, men nu er vi jo også nået til de sidste tegn, så der er nogen der har ventet længe..
Jeg er selv skorpion og har virkelig glædet mig til at lave den. Jeg elsker den udfordring der ligger i at lave et, normalt ikke så sødt dyr, til et sødt mønster der passer ind med de andre mønstre.
Der er kun brugt 5 farver til skorpionen, normalt er sådan en næsten helt sort, men jeg har givet den lidt spil og brugt grå farver.
Mønstre
Der er brugt følgende farvekoder:
Sort 207-18, Hvid 207-01, Mørk grå 207-71, Grå 207-17, Lys grå 207-70
Nu mangler der kun ét sidste stjernetegn; Skytten, og så har vi været dem alle igennem. Jeg skal da lige love for der er blevet lavet perler i 2017!
..Bare rolig, 2018 bliver også sjovt!