Pengegaver står ofte øverst på ønskesedlen, især til fødselsdage og konfirmationer.
Jeg synes dog det er virkelig hyggeligt, at gøre lidt ekstra ud af en pengegave, så det ikke altid bare ender med en kuvert og et kort med penge i! 😉

Perle-pengetræet tager lidt tid at lave, og kræver 6 kvadratiske plader pr. del.
Det samles af to dele, der stryges på begge sider, og klikkes sammen ned over hinanden.
FARVEKODER
Brun 207-12, Lys nougat 207-75, Nougat 207-76, Mørk grøn 207-28, Oliven grøn 207-84, Pastel grøn 207-47.

For at få plads til dine penge sedler skal du, inden strygningen, fjerne 3 perler pr. pengeseddel – som vist på billedet.

Når du har samlet træet, kan du folde dine penge sammen og sætte dem ind i de huller du har lavet klar.

Dette pengetræ blev sat på en bund af pap, som jeg pakkede ind i gavepapir – derefter blev det hele pakket ind i cellofan, lukket til med gavebånd og to balloner 😍


MØNSTRE


GOD PERLELYST ♥️